En sensuel, sanselig sedan skabt til succes, stilfuld komfort og sportslig ynde.
Når old school klasse fusionerer med vor tids eksklusive luksusfølelse, afføder det en dynamisk og harmonisk Mercedes-Benz E-klasse sedan der er meget mere end et teknisk mesterværk. Vi taler om en designerklæring af fineste slags, hvor ingeniørerne er gået ekstremt langt for at sætte standarden. Resultatet er en topperformende atlet, som brillerer på underspillet sikkerhed, eminent layout og high-end teknologisk udstyr, der får det til at krible i fingrene. Hop ind i bilen og du vil forstå, hvorfor E-klassen ubesværet ligger i førerbanen, når det kommer til raffinerede luksusbiler, som binder nutidens højteknologiske sprog sammen med fremtidens overdådige kvalitetskomfort. Den føles bare som en Mercedes skal føles. Uden at anstrenge sig det mindste.