Mercedes Benz CPH Gå til personbiler

MobiloLife.

MobiloLife er en mobilitetsgaranti, der hjælper dig videre, hvis bilen ikke kan køre. Den er tilknyttet alle Mercedes-Benz-personbiler, som opfylder betingelserne, og som færdes inden for et defineret gyldighedsområde (de fleste lande i Europa).

 

Den er gældende i op til 30 år, hvis du sørger for at overholde alle serviceeftersyn på autoriserede Mercedes-Benz-serviceværksteder, og den vil blive fornyet fra eftersyn til eftersyn. Intervallerne for serviceeftersyn beregnes af bilens computer med udgangspunkt i din måde at køre bil på.

 

Selvom du ikke har haft bilen til service på et autoriseret Mercedes-Benz-serviceværksted, eller der mangler noteringer i bilens servicehæfte, kan du stadig benytte dig af MobiloLife-servicen. Hvis du lader bilen servicere på et autoriseret Mercedes-Benz-serviceværksted, starter vi forfra og fornyer garantien indtil næste serviceeftersyn.

 

MobiloLife er en omfattende servicegaranti, der består af en gratis ydelses- og servicepakke, som hjælper dig hurtigt og sikkert videre, hvis uheldet er ude, og bilen ikke kan køre videre.
Hjælpen kan være enten starthjælp eller hurtig teknisk hjælp på stedet eller videre transport med taxa, tog eller fly.

 

Hvis bilen ikke kan repareres straks, dækker vi udgifterne i op til 3 overnatninger for alle bilens passagerer.